FRI FRAGT fra 499,95

Stabilo

Med Stabilo i penalhuset er du sikker på altid at have de lækreste tuscher og farveblyanter lige i nærheden. Stabilo byder på masser af tegne-, male- og skriveartikler i skøn kvalitet, bl.a. de smarte farveblyanter med ergonomisk greb til både venstre- og højrehåndede. Du finder også fine overstregningstuscher, tuscher med penselspids, farveblyanter og tuscher til de mindste fra Stabilo.


{{amount}}

Stabilo - tysk kvalitet i mere end 160 år

I mere end 160 år har det familieejede tyske brand Stabilo levereret penne, farver, blyanter og tuscher til kunstnere og skribenter i hele verden. Du kender sikkert også Stabilos ikoniske gule overstregningstusch, som er kendt og elsket over hele kloden. Med Stabilo er du sikker på at få et lækkert male- og skriveredskaber i højeste kvalitet, hvor funktion og ergonomi er gennemtænkt, testet og afprøvet af efterhånden mange generationer.

Tuscher og farveblyanter med ergonomisk greb

Stabilo tænker på børnene og på hvor svært det kan være at lære at holde rigtig på en farveblyant, når deres skriveredskaber og farveblyanter designes. Blyanten skal være rar at holde på og ligge naturligt i hånden - så bliver det meget lettere at skrive og tegne - og hånden bliver fri for belastninger. De lækre Easy Start farveblyanter er et rigtig godt eksempel herpå med deres ekstra tykkelse, trekantede form og de smarte skrå udskæringer, som fingrene falder rigtig godt tilrette i.

Lækre farveblyanter - både til venstre- og højrehåndende

Et lækkert ergonomisk greb kan være en stor hjælp, når barnet skal lære at mestre at male med farveblyanter. Men tegner man bedst med sin venstre hånd, kan det også skabe problemer. Stabilo har derfor udviklet et særligt sæt Easy Start farveblyanter, hvor de skrå udskæringer er tilpasset venstrehåndende - så kan alle være med i malelegen.

Woody - lækre tre-i-en farveblyanter til de mindste

Stabilo har nu sikret at selv de mindste kan male med farveblyanter! De søde Woody farveblyanter har nemlig ekstra tykkelse, så små hænder let kan gribe og holde om dem - også selvom barnet stadig griber fat med hele hånden. Stabilos Woody farveblyanter er multifunktionelle, de kan nemlig både bruges som farveblyant, voksfarve og vandfarve, når der tilsættes lidt vand. Så nu kan tegningen få mange spændende udtryk. De tykke farveblyanter er dækkende på de fleste overflader - ja selv på glas. Så lad endelig børnene eksperimentere med at lave fine tegninger på vinduerne, og lad dem opleve lyset skinne flot igennem dem. Når malelegen er ovre, kan farven nemlig let fjernes igen med en fugtig klud.

Hjælp til små hårdhændede kunstnere

Alle børn skal have mulighed for at mærke glæden ved at udtrykke sig kreativt med farver og tuscher. Men tuscher kan være svære at håndtere for de allermindste og de kan derfor ofte blive udsat for en noget hårdhændet behandling. Men det har Stabilo heldigvis tænkt på, da Trio Scribbi tuscherne blev udviklet. Den tykke tusch med trekantet form er rar og let at holde på for barnet. Og skulle barnet komme til at trykke hårdt ned på papiret med tuschen, sørger et smart fjedersystem for, at spidsen springer tilbage ind i tuschen. På den måde, undgår tuschen at knække - og barnet får en succesoplevelse af at kunne mestre tuschen.

Udtryk dig kunstnerisk med Stabilo tuscher

Elsker dit barn at tegne og male med tuscher i alskens farver - eller måske du selv tegner og maler i din fritid - så kan du roligt vælge et sæt tuscher fra Stabilo. Det store sæt med 20 tuscher får du i en smart udklappelig æske med en lille holder til hver tusch - det skaber orden og et godt overblik over alle de tilgængelige farver - og kunstværket kan begynde.

Stabilos tuscher til større børn og voksne fås med to forskellige spidser: en fin og fast filtspids - perfekt til både fine linjer og til at dække større område, og en blødere penselspids, som du både kan lave smalle og brede penselstrøg med - alt afhængig af, hvor hårdt du lægger trykket på pennen. Stabilos penseltuscher er vandbaserede - og det betyder, at du let kan opnå smukke changerende akvareleffekter blot ved at tilsætte lidt vand.

Farvel til udtørrede tuscher

Du har sikkert oplevet at skulle hjælpe dit barn med at rydde op efter tegnelegen - og opdage, at en eller måske flere af tuschernes tutter er pist forsvundet. Mange tuscher er i tidens løb blevet udtørret og ødelagt på den bekostning. Men nu er der hjælp at hente. Stabilo har nemlig udviklet Power Max tuschen, som kan tåle at ligge uden prop helt op til 8 uger (ja, du læste rigtig!) uden at tørre ud. Så nu har I masser af tid til at lede efter de forsvundne propper. Flere andre tuscher fra Stabilo kan holde til at ligge uden prop - f.eks. Stabilo tuscherne, der kan klare sig i 24 timer og Swing Cool overstregningstuscherne, der dog "kun" kan holde sig friske i op til 4 timer.

Glæd en lille kunstner med farver fra Stabilo

Kender du en lille kreativ og malegal kunstner, er et flot sæt tuscher eller farveblyanter fra Stabilo den perfekte gaveidé til fødselsdage, jul eller andre særlige lejligheder. Hos Børnenes Kartel hjælper vi dig meget gerne med at finde det helt rigtige sæt - og pakker selvfølgelig gaven smukt ind i vores eget gavepapir og slutter af med en smuk sløjfe.

GAVEINDPAKNING
Vi pakker gratis ind til alle børn
14 DAGES RETURRET
Du kan altid returnere din vare
UNIKT SORTIMENT
+10.000 varer på lager
KUNDESERVICE
Ring, skriv eller besøg vores butikker