• Gaveindpakning i unikt papir
  • Gratis fragt over 499 kr. til pakkeshop
  • Dag til dag levering

Guides

Rengøring af legetøj

Børnenes legetøj skulle gerne være rent og friskt. Men når børn leger med deres legetøj, kan de ofte finde på at sutte og bide i det, og der vil efterhånden komme mange bakterier på legetøjet. Det er derfor en god idé at rengøre børnenes legetøj jævnligt, så du undgår bakterier, og så legetøjet er rent nok til, at dine børn kan blive ved med at lege og bide i det. Du får her nogle metoder til, hvordan du rengør dine børns legetøj. Disse rengøringsmetoder er kategoriseret efter legetøjets materiale, så du får det bedste udgangspunkt til rengøring af børnenes legetøj.

CMS billede alt tekst

3 typer legetøj og hvordan du rengør dem

Plastik legetøj

Vask legetøjet med vand eller en mild sæbe, fx en sæbe, som du bruger til din babys sutteflaske. Læg derefter legetøjet ud i solen, eller tør det af med en tør klud, til det er tørt. Noget plastiklegetøj kan også komme i opvaskemaskinen, men sørg for at tjekke, at der ikke er ting, der er malet eller klistret på, som kan gå af i vask.


Du kan eventuelt også komme legetøjet i en vaskepose, som man bruger til undertøj og lignende, og vaske legetøjet i vaskemaskinen. Men, hvis der ikke står noget på legetøjet om, at det kan komme i opvaskemaskinen eller vaskemaskinen, og du er i tvivl, er det sikrest at bruge vand og eventuelt en mild fortyndet sæbe. Plastik legetøj bør rengøres ugentligt.


Trælegetøj

Brug en fugtig klud til at rengøre legetøjet. For at undgå at legetøjet får fugt, som kan resultere i svamp, kan du tage legetøjet med udenfor i solen et lille stykke tid.Hvis legetøjet er lakeret, skal du bruge en glat og blød klud til at rengøre det med, så du undgår mulige splinter i træet.


Brug heller ikke hårde rengøringsmidler som eksempelvis universalrengøringsmiddel til at rengøre trælegetøjet, da det kan ødelægge lakeringen, og der kan komme splinter i træet.Du skal generelt være forsigtig, når du rengør trælegetøj og sørge for ikke at gnubbe for meget på legetøjet, så du kommer til at skrabe grafikken af.

Dukker og stoflegetøj

Vask legetøjet eller dukkerne og lad dem lufttørre. Disse former for legetøj skal vaskes grundigt, da de er oplagte steder for husstøvmider, som kan lede til allergi. Det meste stoflegetøj kan formentlig vaskes i vaskemaskinen, men det er altid en god idé at tjekke vaskemærket på dukken eller legetøjet.


Hvis tøjdyret eller stoflegetøjet virker sart, kan du vaske det, indtil det er rent med en opvaskemiddelopløsning og en svamp. Svampen skal ikke være våd, men fugtig, da det kan være svært at tørre stoflegetøjet, hvis det bliver for vådt. Efter du har vasket legetøjet, kan du tørre det ved at kramme det med et håndklæde og derefter lade det lufttørre.


Billede alt tekst

”Husk, at det altid er en god idé at følge fabrikantens anvisninger„

Hvis der ingen anvisninger er, kan ovenstående guide hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du rengør dine børns legetøj uden at ødelægge det.Når du som forælder køber legetøj, er det også en god idé at være opmærksom på at vælge legetøj, der er egnet til dit barns alderstrin.


Du bør derudover tjekke at legetøjet er CE-mærket, og at legetøjet ikke indeholder giftige stoffer. Hvis du er opmærksom på disse ting, vil legetøjet helt sikkert bringe glæde og lykke til dig og dine børn.

Billede alt tekst
Billede alt tekst