Vil du være med i Børnebanden?
Til Børnenes Kartel i Kolding Storcenter søger vi lige nu en dygtig salgsassistent 25-30 timer ugentligt der vil indgå i vores team med passion og hjerte for salg, der vil elske at yde Danmarks bedste kundeservice og sælge nogle af de bedste produkter på markedet indenfor legetøj og børneinteriør.
Som salgsassistent i Børnenes Kartel skal du hver dag glæde dig til at møde ind for at hjælpe kunderne med at inspirere og rådgive dem til at finde det helt rigtige blandt vores store sortiment af nogle af de bedste mærker/produkter på markedet. Du vil yde kundeservice ud over det sædvanlige, og sammen med det eksisterende team arbejde i flok for at løfte hverdagens opgaver med varemodtagelser, holde butikken pæn og opryddet, bygge oplæg op og bistå ved arrangementer i butikken. Du vil indgå i et team, hvor entusiasme, initiativ og kreative tiltag er en naturlig tankegang og kunderne er i højsæde.
Hos Børnenes Kartel arbejder vi ud fra devisen ”frihed under ansvar” i en flad virksomhedsstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi er et team med masser af ambitioner og motiveres af gode resultater, imens vi værner om Børnenes Kartels bløde værdier. Så sætter du en ære i altid at yde det absolut bedste, er du måske den, vi leder efter.
Vi tilbyder dig:
- en spændende stilling med salg og kundeservice for øje
- en stilling hvor der arbejdes både selvstændigt og i team
- en hverdag hvor de yngre kunder mødes i børnehøjde
- godt kollegaskab
- et hjertevarmt medlemskab af vores ”Børnebande” hos Børnenes Kartel.
Vi forventer, at du:
- er drevet af at opnå gode resultater og motiveres af at løfte salget
- elsker at gøre alt det bedste du kan for kunderne
- kan gå i børnehøjde og inddrage de yngste kunder i besøget hos Børnenes Kartel
- har din faglighed i orden – og er stolt af den
- gerne har erfaring med salg, evt specialbutik – men ikke et krav
- har nemt til smil og er udadvendt
- er lidt af en legetøjsnørd, der har let til begejstring, og med fantasi og legeglæde intakt.
- Er fleksibel ift arbejdstider
Vi leder efter dig, som kan og vil tage ansvar for at:
- kæmpe for at vi hos Børnenes Kartel altid leverer Danmarks bedste kundeservice
- tage imod kunderne med et smil og positivt sind
- holde butikken pæn og ryddelig
- være med til at nå butikkens budgetter
Kan du se dig selv i rollen som deltids salgsassistent, så skynd dig at sende os din motiverede ansøgning med billede samt CV til butikschef Mette på mette@borneneskartel.dk. I emnefeltet skriver du: ”Salgsassistent - Kolding”. Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Mette på 60124054.
Vi holder løbende samtaler med kandidater og ansætter, når vi finder den rigtige – vi glæder os til at høre fra dig!
Børnenes Kartel er en ung virksomhed med fart på. Siden vores spæde start i sommeren 2014 er vi vokset til en levende virksomhed med i alt 4 fysiske butikker, webshop samt centralt lager.
Hos Børnenes Kartel knuselsker vi legen og fantasien. Den kærlighed og entusiasme strømmer vores kunder i møde, lige så snart de træder ind i en af vores butikker. Vi passer, plejer og nusser om vores butikker, som var de vores egne børn, og derfor føler vores kunder sig altid hjemme og velkomne, når de handler hos os.
Hvert eneste stykke legetøj har vi haft i hænderne og vurderet, om det passer ind i vores univers af leg og fantasi – og om det matcher vores høje krav om kvalitet og legeværdi. Derfor kan vi stå inde for og rådgive omkring hvert eneste vare i vores sortiment.