Fri fragt ved køb over 499,-

Butikschef – 37 timer Børnenes Kartel, Herning Centret

Brænder du for at drive en butik, hvor salg, stærke kunderelationer og gode resultater sammen med dit team er i fokus?

Så er du måske vores nye butikschef i Børnenes Kartel i Herning Centret. Her stræber vi hver dag efter at give kunderne en oplevelse ud over det sædvanlige.

Vi søger en engageret butikschef på 37 timer, som har lyst til at stå i spidsen for butikken og skabe en inspirerende og indbydende butik i tæt samarbejde med distriktschefen. Sammen med dit team skaber du en hverdag med godt samarbejde, høj energi og fokus på salg, resultater og den gode kundeoplevelse.

Vi tilbyder dig

  • Ansvar for butikkens daglige drift
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på butikken
  • Frihed under ansvar
  • En dynamisk hverdag med salg, kundeservice, ledelse og butiksdrift
  • Mulighed for at udvikle dig som leder og skabe resultater sammen med dit team

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra detailhandel – gerne fra legetøj, interiør eller lignende
  • Har ledererfaring eller lyst til at tage næste skridt i din karriere
  • Brænder for salg og kundeservice i verdensklasse
  • Kan motivere, udvikle og skabe engagement hos medarbejderne
  • Kan tage ansvar og bevare overblikket – også på travle dage
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider. Vi har åbent hverdage kl. 10–19 og weekender kl. 10–17. I november og december har vi udvidede åbningstider.
  • Er initiativrig og har let til begejstring – gerne med passion for leg og kreativitet

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Ansvar for butikkens daglige drift og resultater
  • Ledelse, planlægning og motivation af medarbejdere
  • Udarbejdelse af vagtplaner
  • Sikre en inspirerende butik og en stærk kundeoplevelse
  • Salg og vejledning af kunder
  • Varebestilling, opfyldning og præsentation af varer
  • Planlægning og gennemførelse af kampagner og salgsaktiviteter
  • Opfølgning på salgstal, budgetter og butikkens resultater
  • Sikre, at butikken altid fremstår indbydende, inspirerende og salgsklar

Hvis du kan se dig selv i denne rolle, så send din ansøgning og CV til distriktschef Mette på mette@borneneskartel.dk  - Skriv “Butikschef – Herning Centret” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mette på tlf. 60124054.

Børnenes Kartel