Karriere
1. dame/mand til Børnenes Kartel i Kolding
Ambitiøs 1. dame/mand til Børnenes Kartel i Kolding med passion for børneuniverset.
Elsker du at gøre en forskel for kunder og give dem - ikke bare en god men – en oplevelse udover det sædvanlige, når de besøger din butik? Og er du klar til nye udfordringer, hvor du gerne vil lære mere om budgetter, vagtplaner, indkøb o.l,for at kunne assistere butikschefen?
Vi leder efter en 1. dame/mand til Børnenes Kartels butik i Kolding Storcenter, hvor du skal fungere som vores butikschefs højre hånd. Du er butiksuddannet og har erfaring med at stå i butik, men er måske kommet dertil, hvor du gerne vil have lidt mere ansvar. Du vil blive en del af et team, hvor entusiasme, initiativ og kreative tiltag er en naturlig tankegang, når vores kunder skal inspireres og rådgives, og du vil have en stor rolle i at eksekvere på opgaver, der skal sørge for at få de daglige gøremål i butikken til at køre.
Hos Børnenes Kartel arbejder vi ud fra devisen ”frihed under ansvar” i en flad virksomhedsstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi er et team med masser af ambitioner og motiveres af gode resultater.
Vi tilbyder dig:
- en spændende stilling med rig mulighed for at arbejde selvstændigt med mange facetter af butiksdriften i tæt samarbejde med butikschefen.
- ansvar for dit eget område i butikken.
- en stilling med masser af muligheder for at udvikle dig fagligt.
Vi forventer, at du:
- har en uddannelse indenfor handel.
- er drevet af at opnå gode resultater og motiveres af at løfte salget.
- sætter en ære i altid at yde det absolut bedste.
- har din faglighed i orden – og er stolt af den.
- har erfaring med at stå i butik – gerne med børnetøj, børneudstyr eller legetøj, men det er ikke et krav.
- ikke er bange for at stå alene og tage ansvar.
- kan bevare ro og overblik, smile og yde kundeservice i stjerneklasse selv på pressede dage.
- er fleksibel og parat til at indtræde i et varierende arbejdsskema.
- er lidt af en legetøjsnørd, der har let til begejstring, og med fantasi og legeglæde intakt.
- er fleksibel i forhold til arbejdstider, da butikken ligger i et center med åbningstider til klokken 20 på hverdage og åbent alle ugens 7 dage.
Vi leder efter dig, som kan og vil tage ansvar for at:
- nå dagens salgstal.
- indkøbe varer til dit eget ansvarsområde i butikken.
- oplære timelønnede – både under og over 18 år.
- rydde op i butikken, så den fremstår pæn og præsentabel.
- igangsætte salgsaktiviteter og kampagner i samarbejde med butikschefen.
- stå for visuel merchandising, dekorering af butikslokalet samt løbende omrokeringer i butikken ud fra centrale retningslinjer i samarbejde med butikschefen.
- kommunikere og videreformidle budskaber fra butikschefen til øvrigt personale på en positiv måde, så det er forståeligt for alle.
- kæmpe for, at vi hos Børnenes Kartel altid leverer Danmarks bedste kundeservice.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Kan du se dig selv i rollen som vores nye 1. dame/mand, så skynd dig at sende os din motiverede ansøgning og CV til butikschef Mette på [email protected]. I emnefeltet skriver du: ”1. dame/mand – Kolding”. Har du spørgsmål vedr. stillingen må du meget gerne ringe til Mette på
tlf 60 12 40 54
Vi holder løbende samtaler, men venter gerne på den helt rigtige til stillingen.
– vi glæder os til at høre fra dig!