GRATIS FRAGT med Burd Delivery 28/5-3/6-2022

Motorisk udvikling hos børn

Her hos Børnenes Kartel kan I hurtigt finde informationer omkring det at have små børn i hjemmet. Som forældre vil I selvfølgeligt gerne sørge for, at jeres lille guldklump får en rigtigt god start på livet og tilværelsen. Der er mange måder, hvorpå I blandt andet kan styrke barnets naturlige udvikling gennem leg og anden stimulation.

I denne artikel kan I læse nærmere omkring motorisk udvikling hos børn i alderen 0-13 år. I kan finde svar på, hvad der gør sig gældende for barnets udvikling, og hvordan denne styrkes bedst muligt. For overblikkets skyld har vi inddelt artiklen i forskellige aldersgrupper, så I hurtigt kan finde de informationer, der passer til det alderstrin, jeres barn eller børn befinder sig på. Vi vil dog gerne understrege, at børn udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo. Vores artikel her skal derfor læses som en vejledende rettesnor for generel motorisk udvikling hos børn.

Det er værd at nævne, at vi her hos Børnenes Kartel forhandler et stort udvalg af forskellige former for motorisk legetøj til børn i alle aldre.

Motorik til baby på 0-1 år

Nyfødte i alderen 0-3 år er styret af det, man som fagterm kalder massebevægelser. Det er ukontrollerede reflekser, idet barnets hjerne endnu ikke er udviklet nok til selv at kunne styre bevægelserne. I det første år går det dog rigtigt hurtigt med hensyn til barnets motoriske udvikling. De tre første levemåneder lærer barnet at dreje sin hals, løfte sit hoved, når det ligger på maven samt støtte sig på underarmene. 3-6 måneder gamle børn vil typisk begynde at lege med deres hænder og fødder samt sætte af med benene og lave trillebevægelser. I sidste halvdel af det første år - 6-12 måneder - vil de fleste børn have balance nok til at sidde op med lidt støtte fra for eksempel en pude. Barnet kan bevæge sig frem i krybestilling og trille omkring sig selv. Det er desuden i denne periode, at nogle små børn begynder at kravle, men for andre sker det først sidenhen.

Ovenstående afsnit fokuserer på grov motorikken, men også finmotorikken udvikles i alderen 0-1 år. Griberefleksen, samspillet mellem hænder og syn og at flytte genstande fra den ene hånd til den anden udvikles i denne periode. Til dette formål har producenten Djeco lavet nogle rigtigt skønne trærangler i flotte farver, som er nemme for de små børn at gribe om. Både den grove og finmotorikken kan stimuleres af forældrene, så I sikrer en sund og naturlig udvikling for jeres lille barn. I kan blandt andet sørge for at holde barnet meget fysisk aktivt ved at lave cyklebevægelser med dem eller at tage dem med udenfor og lege, når de er blevet lidt større. Lad barnet spise selv og have med genstande at gøre, så finmotorikken styrkes. Her er klodser og lignende helt geniale til at styrke barnets finmotoriske evner såsom de førnævnte fra Djeco.

 

Udvalgt Djeco legetøj

Find hele vores udvalg af Djeco legetøj her

 

Motorik tumling på 1-3 år

Denne periode af barnets udvikling er for mange forbundet med det at lære at tage de første skridt og sidenhen gå og løbe selv. Dette afhænger i høj grad af, at barnets styrke og balance udvikles i alderen 1-3 år. Der sker meget på disse 2-3 år, hvorfor det er vigtigt, at I som forældre er bevidste om, hvordan I bedst hjælper barnet på vej i sin naturlige udvikling.

Motorisk udvikling hos børn i denne aldersgruppe kræver rigtigt mange kræfter fra barnets side af, hvorfor det er vigtigt, at I giver det pauser og tid til at få en middagslur midt på dagen, når energireserverne er ved at være tømte. Men I skal samtidig også sørge for at holde barnet i gang. Tag det med udenfor, hvor børnene kan gå og løbe på skiftende underlag og udforske de spændende omgivelser. Sørg dog altid for at have en klapvogn med på længere gåture, så den lille kan få sig et hvil, hvis den bliver udkørt af de mange eventyr.

For at styrke barnets både grov- og finmotorik i denne periode kan I overveje aktiviteter såsom voksen/barn gymnastik eller svømning. Derudover kan legesager såsom løbecykler være en rigtigt stor hjælp og katalysator for, at barnets grov motoriske evner udvikles og styrkes. Lægger I grund for en aktiv livsstil allerede ved en tidlig alder, er der større chance for, at denne vil blive holdt ved lige helt naturligt i takt med, at barnet bliver ældre.

 

Løbecykler

 

Se hele udvalget af løbecykler her

Motorik barn på 3-6 år

Børn i alderen 3-6 år er nogle meget selvstændige små størrelser, og det kommer tydeligt til udtryk i deres måde at gebærde sig på - også i forbindelse med deres motoriske udvikling. De har dog stadig meget brug for forældrene, hvorfor I også bør være opmærksomme på at fortsætte den sunde og aktive udvikling og livsstil fra tidligere.

Barnet vokser hurtigt og tager mere på. Musklerne bliver styrket i takt med, at især arme og ben vokser, hvilket giver en mere langlemmet end buttet kropsbygning i 5-6 års alderen.

Motorisk udvikling hos børn 3-6 år sker i høj grad i selskab med andre børn i børnehaven, skolen og fritidsordningen. Socialt vil barnet typisk søge mere og mere kontakt hos både andre børn og voksne, hvorfor den fysiske leg, der styrker den motoriske udvikling, ofte sker sammen med for eksempel andre børn på legepladsen eller derhjemme på børneværelset, når kammeraterne er på besøg. Leg udendørs eller med gruppeorienterede legesager er et super godt supplement til den aktive livsstil. Her er et brand som Gonge værd at nævne. Gonge er legesager udviklet af fysioterapeuter, der har haft børns naturlige udvikling for øje. Disse stimulerer barnets naturlige udvikling og giver det lyst til at lege og udforske sin egen fysik alene og sammen med andre.

 

Motorikudviklende legetøj fra Gonge

Du kan finde mere Gonge legetøj her

 

Motorik barn på 6-9 år

Motorisk udvikling hos børn i aldersgruppen 6-9 år er i høj grad præget af, at barnet selv bliver mere bevidst om sin egen krop. Denne bevidsthed kan I som forældre stimulere gennem forskellige fysiske aktiviteter ved leg og sport. Undgå, at barnet adopterer et negativt selvbillede ved at sørge for, at motion indgår som en naturlig del af hverdagen, så barnets motorik og fysik fortsat er sund og stærk. Her kan mere lystbetonede former for sport og leg være et rigtigt vigtigt redskab. Et kreativt motorisk stykke legetøj såsom skallerne fra Bilibo er perfekt til børn i denne alder, fordi det lader barnet bruge sin fantasi under legen. Hvordan kan skallen bruges, og hvad skal barnet gøre for at aktivere legetøjet?

Kendetegnende for børn i denne alder er, at de i højere grad spejler sig i deres jævnaldrene fremfor de voksne omkring dem, sådan som man ellers ser det hos børn i alderen 3-6 år. Det er dog stadig meget vigtigt, at I som forældre er nærværende og agerer gode, sunde rollemodeller for barnet. Deltag aktivt i dets hverdag og sørg for, at det har rig mulighed for at være aktiv gennem sport såvel som leg.

 

Udvalget produkter fra Bilibo

Find Bilibo legetøj her

Motorik stort barn på 9-13 år

Når barnet fylder 9 år, påbegynder det barndommens sidste fase. Barnet er nu proportioneret som voksne mennesker rent kropsligt, og deres balancesans forbedres betydeligt i disse år. I denne periode er det med hensyn til motorisk udvikling af børn i alderen 9-13 år vigtigt, at I som forældre sørger for, at der bliver holdt fast i de gode og sunde vaner. Barnet skal være aktiv i sin hverdag. Det er værd at påskønne det at gå til en eller flere sportsgrene og fritidsaktiviteter. Deres balance, koordination og smidighed udvikles markant bedre gennem sport og fysisk aktivitet, der gerne må kombineres med leg og sjov, idet børnene motiveres yderligere på dette grundlag.

 

Klik her for at se hele udvalget af motoriklegetøj

 

GAVEINDPAKNING
Vi pakker gratis ind til alle børn
14 DAGES RETURRET
Du kan altid returnere din vare
UNIKT SORTIMENT
+10.000 varer på lager
KUNDESERVICE
Ring, skriv eller besøg vores butikker