GRATIS FRAGT med Burd Delivery 28/5-3/6-2022

Er trælegetøj bedre en plastik legetøj?

vintage legemad i træHer hos Børnenes Kartel ønsker vi at sætte større fokus på sundt og lærerigt legetøj. Det skal være sikkert for alle børn at vokse op, og de fortjener legesager fri for skadelig kemi og hormonforstyrrende stoffer. Derfor sætter vi her på siden fokus på, hvorfor trælegetøj i mange tilfælde er bedre end legetøj af plastik. Vi oplever allerede, at legetøj af træ har fået sig en renæssance, og at flere og flere forældre efterspørger trælegesager fremfor plastiklegetøj.

Herunder vil du finde en forklaring på spørgsmålet:

”Hvad gør  trælegetøj bedre end plastiklegetøj?

Samt en guide til det kæmpe store udvalg af legetøj af træ, som vi forhandler her hos Børnenes Kartel fra anerkendte producenter såsom PlanToys, Djeco, Haba og BRIO. Disse navne har manges års erfaring med produktion af sundt og lærerigt legetøj af træ, der giver ungerne rig mulighed for at udfolde og udvikle sig gennem leg.
 

Trælegetøj er ikke et nyt fænomen, men interessen for det er voksende

Vi har forhandlet klassisk trælegetøj siden starten her hos Børnenes Kartel. Førhen var næsten alt legetøj lavet af træ, da det var billigt og let tilgængeligt. Med tiden blev plastik dog mere udbredt og i takt med, at moderne produktionsmetoder og nye måder at manipulere plast på opstod, tog plastiklegetøjet over. Nu er trenden dog vendt igen, og vi ser en stigende tendens til, at moderne småbørnsforældre vælger plastiklegesagerne fra til fordel for de klassiske varianter af træ. Det er en glædelig udvikling, som vi støtter op om her på webshoppen, fordi legetøj af træ er et sundere og mere bæredygtigt valg.
 

Derfor er trælegetøj et sundere og mere bæredygtigt valg

Trælegetøj er ofte økologisk og fremstillet uden brug af skadelig kemi. Der har været mange grimme sager fremme i medierne om, at det er blevet opdaget, at legetøj af plast har indeholdt skadelige og hormonforstyrrende stoffer såsom phtalater. Selvom der fra EU’s side af er fastsat skrappe regler og krav til plastiklegetøj og deres indholdsstoffer, er I som forældre på den helt sikre side, hvis I vælger trælegetøj i stedet for plast.

Større fokus på bæredygtighed og holdbart design...

...er desuden endnu en grund til, at det godt kan betale sig at købe legesager af træ til de kære små. Trælegetøj holder ofte bedre i længden end varianterne af plast. Derudover er legesagerne af træ ofte udført i et klassisk og tidløst design, der ikke går af mode. Mange af legesagerne fra mærker som BRIO, Djeco, Haba og PlanToys er legetøj, der har eksisteret i mange år, og som stadig er lige populært den dag i dag.

Det handler om at sikre vores fælles fremtid og miljø. De rette valg med hensyn til forbrug spiller en afgørende rolle for, at vi bevæger os i en mere holdbar og positiv retning. På den måde kan vi efterlade de kommende generationer med en lysere fremtid og ordentlige værdisæt.

 

Udvalgt trælegetøj

Trælegetøj styrker barnets naturlige udvikling gennem leg og nysgerrighed

Hvis du først har siddet med et stykke plastiklegetøj og derefter tager et stykke legetøj af træ i dine hænder, vil du med det samme kunne mærke en umiddelbar forskel. Træ besidder som materiale nogle kvaliteter, som plast ganske enkelt ikke kan hamle op med eller efterligne. Træ har en bedre tyngde og følelse uden at være decideret tungt at holde. Derudover er rigtigt mange legesager af træ mere taktile for børnene at lege med, og det er i høj grad med til at stimulere dem i deres leg og udforskning af verden omkring dem. Legesager af træ har desuden en naturlig blødhed i sig, der gør, at helt små børn trygt kan putte det i munden og gnave på det. Endda uden at legetøjet tager skade af det.

Fordi trælegetøj typisk har en længere baggrund og historie end plastikvarianterne, er designet også gennemtænkt. Legesagerne af træ opfordrer barnet til at bruge sin motorik og være aktiv med legetøjet. Det er blandt andet med til at styrke følgende motoriske evner hos barnet: hånd- og øjekoordination, balance og tyngde, farvegenkendelse, problemløsning og fantasifuld leg.
 

Hvilket trælegetøj bør du vælge?

Vi forhandler et stort og spændende udvalg af legetøj af træ her hos Børnenes Kartel. Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder det bedste af det bedste, når det kommer til sundt og lærerigt legetøj, hvorfor vi løbende arbejder på at udvide og forbedre vores online varekatalog. Der er dog nogle producenter og legesager, der aldrig går af mode, og som vi altid vil have som en fast del af vores anbefalelsesværdige sortiment.

PlanToys er et af de brands, der er værd at fremhæve. De producerer økologisk trælegetøj til små børn, som styrker børnene i deres naturlige udvikling. Motorik, kreativitet og fantasi bliver sat på prøve og udviklet hos barnet gennem leg med de fine legesager, der er udført i et enkelt og klassisk design, som vi kender det fra trælegetøj. Der er ingen skadelig kemi brugt i produktionen af legesagerne, der alle er fremstillet af 100 procent træ og farvet med uskadelige frugtfarver. Du finder et komplet sortiment af trælegetøj fra PlanToys her hos Børnenes Kartel.

Djeco er et andet skønt mærke, der fokuserer på legesager af træ. Djeco er fransk, og deres legesager emmer derfor også af fransk charme og design. En af styrkerne ved denne producent og deres sortiment af trælegetøj er blandt andet, at de er gode til at lave legesager, der følger børnenes forskellige udviklings- og alderstrin. Det er derfor altid nemt at finde noget alderssvarende legetøj af træ fra det populære brand her hos Børnenes Kartel, hvor vi i forvejen altid gør det muligt at sortere vores store udvalg af legesager efter alderstrin.

Du finder desuden mange andre skønne producenter af trælegetøj, når du handler her hos Børnenes Kartel. Haba laver rigtigt mange forskellige legesager til især babyer og tumlinger, hvor deres trærangler ofte finder vej til vore kunders virtuelle indkøbskurve. De fine trærangler fra Haba er grundet deres naturlige materialer sikre for små børn, der ofte putter dem i munden, sutter og gnaver på dem. Ranglerne kan sagtens holde til det og indeholder ikke nogen skadelige stoffer.

Den klassiske producent af trælegetøj BRIO står bag et af vores mest populære udvalg af legesager af træ til babyer og tumlinge. Legetøjet er udført i et klassisk design, der aldrig går af mode og vil kunne gå i arv til de næste generationer. Rigtigt mange forældre vil måske selv have leget med legesager af træ fra BRIO, da de var børn. Mærket har en rigtigt lang historie. En af deres største klassikere og bestsellere er BRIO togbanerne af træ, som vi naturligvis forhandler lige her hos Børnenes Kartel.
 

Udvalgte produkter fra Brio

 

Derfor er trælegetøj bedre end plastik - kort fortalt

Legetøj af træ er et mere miljørigtigt og bæredygtigt valg. Produktionsforholdene er bedre, og legetøjet holder ofte i længere tid. Derudover er legesagerne udført i et tidløst design, der i mange generationer har inspireret til sjov og lærerig leg hos utallige små børn. Legetøjet udfordrer barnets motorik såvel som fantasi, hvilket er vigtigt for dets naturlige udvikling. Vælg mellem en masse gode producenter og legesager af træ her på vores webshop og vær sikker på, at du har truffet et rigtigt godt valg på dit barns vegne.

Leg med legemad er også en rolleleg

Vores sortiment af trælegetøj her hos Børnenes Kartel rummer flere former for legemad, der kan være med til at styrke dit barns sociale kompetencer fra en helt tidlig alder. Det sker, fordi legen med legemad fungerer som en slags rolleleg. Rollelege er kendt som den bedste måde, hvorpå børnenes forståelse for sig selv i sociale relationer og forholdet til andre mennesker udvikles. De lever sig ind i tanker og følelser og udforsker dermed deres indre såvel som ydre verden. Når børnene leger med legemad, er det ofte en restaurant eller en købmandsbutik, der er scenen for rollelegen. Heri foregår der flere sociale interaktioner, som børnene lærer og udvikler sig igennem. Legemad af træ fra mærker som MaMaMeMo og Le Toy Van er derfor en super god investering i dit barns sociale udvikling gennem rolleleg.

GAVEINDPAKNING
Vi pakker gratis ind til alle børn
14 DAGES RETURRET
Du kan altid returnere din vare
UNIKT SORTIMENT
+10.000 varer på lager
KUNDESERVICE
Ring, skriv eller besøg vores butikker