Lav selv de fineste små fastelavnstønder.
Fastelavn er lige om hjørnet. Det betyder selvfølgelig kostumer, tøndeslagning og små kattekonger og kattedronninger.
Men det betyder også fastelavnsris.
Disse små tønder, er super søde og gode at pynte fastelavnsris med. Tønderne kan også bruges til frugt eller slik, der skal deles ud.
Her får du en step by step vejledning, i hvordan du laver de små tønder.
Du skal bruge:
- Skabelon (kan printes her)
- Hvidt karton
- Saks
- Limstift
- Sort karton
- Lineal
- Evt. kulørt papir/karton til pynt
- Sytråd
- Stor perle
Fold tønden.
Fold på alle de stiplede linjer
Lim tønden sammen
Fold toppen og bunden sammen, ved at folde flapperne ned over hinden.
Fold den sidste flap under den første, for at låse.
Detaljer
Klip to striber sort karton, og lim på tønden som tøndebånd. Brug dernæst skabelonen til at klippe katten ud.
Pynt.
Kun fantasien sætter grænser for hvordan tønden kan pyntes, lad børnene tegne på den. Eller pynt med kulørt karton, klippet i form.
Vi har her klippet en masse sekskanter ud i forskellige farver og limet på tønden som pynt.
Ophæng
Bind sytråden rundt om perlen, og tryk forsigtigt perlen ned gennem toppen af tønden.
Din fine fastelavnstønde er nu klar til at blive hængt op.
Svar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.