Shop masser af gode tilbud i vores OUTLET. Fri fragt fra 449 Dkk. KLIK HER

Bæredygtighed

Bæredygtighed og socialt ansvar hos Børnenes Kartel

  • Overskud fra salget af vores plastikposer går til foreninger, der aktivt arbejder for naturbeskyttelse
  • Vi genbruger alt pap og skåner dermed miljøet for unødigt affald og ny produktion af pap
  • Overskudsvarer foræres til større og mindre organisationer, der arbejder for at forbedre udsatte børns vilkår. Varerne bruges f.eks. til julegaver

Legetøj med holdning

Hos Børnenes Kartel tror vi på, at vi alle hver især kan bidrage med at passe på hinanden og vores grønne planet. Derfor har vi en bæredygtig tilgang – både hvad angår vores produkter, og måden vi driver vores virksomhed på. Vi forsøger altid at tage et bæredygtigt valg og gøre en forskel, hvor det end er muligt for os.

Børn spejler sig i os voksne, og når vi handler miljøbevidst og bæredygtigt, vil vores børn også gøre det. Når vi som virksomhed optræder bæredygtigt, er det vores håb, at det vil smitte af på vores kunder – og på alle de børn, som dagligt møder legetøj og andre produkter på vores webshop og i butikkerne. Vi tror på, at når børn i deres dagligdag omgives af bæredygtige produkter i høj kvalitet, bliver det at handle bæredygtigt og miljøbevidst et helt naturligt handlemønster for dem – til gavn for vores fælles grønne natur, klima og miljø.

Hos Børnenes Kartel tilbyder vi sikre, gennemtestede produkter i høj kvalitet og med lang levetid. Det er legetøj med en universel legeværdi, og som kan gå i arv til mindre søskende eller nye generationer, så det igen får ny værdi for andre børn.

Sikkert og bæredygtigt sortiment

Vi synes, at der er alt for meget legetøj, som produceres med hovedet under armen uden tanke på hverken holdbarhed eller sikkerhed for børnene. Og alt for meget legetøj ender efter meget kort tid i skraldespanden – enten fordi det går i stykker, eller fordi barnet mister interessen for det.

Heldigvis findes der også rigtig mange fantastiske alternativer, produceret uden farlige kemiske stoffer og i en kvalitet, der kan holde til mange års leg og håndtering.

Hos Børnenes Kartel står vi klippefast på, at de produkter, vi tilbyder vores kunder skal være af højeste kvalitet, gennemtestede og produceret uden kemiske stoffer – stoffer, der kan være farlige for både børnenes helbred og vores miljø. Så vidt det er muligt prioriterer vi også produkterne fremstillet af økologiske materialer.

Vores høje standarder stiller store krav til leverandører og producenter, og vi udvælger dem derfor med allerstørste omhu.

Bæredygtige mærker hos Børnenes Kartel

Vi fører mange skønne legetøjsmærker, som alle er fantastiske eksempler på, hvordan bæredygtighed, sikkerhed, legeværdi og æstetik går op i en højere enhed. Du kan læse meget mere om vores holdninger til sikkert og bæredygtigt legetøj her. Få også mere viden om GOTS certificerede økologiske tekstilerne her

Organisk & bæredygtig træ

Størstedelen af det trælegetøj, vi tilbyder på webshoppen og i vores butikker stammer fra bæredygtigt skovbrug eller er produceret i bæredygtigt træ f.eks. bambus eller gummitræ. Disse træarter vokser hurtigt op igen efter at være blevet høstet. Al maling er organisk baseret og plastdelene er phthalatfrie og produceret i en kvalitet, der holder til flere generationers leg.

Genbrugsmaterialer

Flere legetøjsmærker hos Børnenes Kartel tilbyder spil og puslespil produceret af genbrugsmaterialer i kraftig og holdbar kvalitet. Farverne, som spillene er trykt med er 100% giftfrie og økologiske.

Økologiske tekstiler

Vi lægger vægt på, at babyudstyr og tekstiler skal være så rene og skånsomme for barnets sarte hud som overhovedet muligt. Derfor tilbyder langt de fleste mærker, som vi fører hos Børnenes Kartel, udelukkende GOTS-certificerede og økologiske tekstiler.

Bæredygtighed i vores butikker og webshop

Plastposer

Overdreven forbrug af plastposer er over hele verden blevet en kilde til megen forurening - både i produktion og i bortskaffelse. Og i flere lande forbydes gratis plastposer allerede.

Når du som forbruger skal tage stilling til, om du vil købe en plastpose, øges din bevidsthed om vores plastikforbrug og måske vælger du, for at spare miljøet for mere plast, ikke at købe en plastpose.

Det er altid været en del af servicen hos Børnenes Kartel, at du kan få dine varer udleveret i vores plastikposer. Men vi vil gerne tilbyde dig et valg mht. brugen af plastikposer. Derfor er vores plastposer pr. 01.08.2019 pålagt en pris på kr. 1,-.

Vi vil gerne give noget tilbage til miljøet, og derfor har vi valgt, at indtægten fra salget af bæreposer i vores butikker går ubeskåret til foreninger, der hjælper med at beskytte naturen herhjemme og i udlandet og som sørger for at gøre vores omgivelser mere grønne og miljøvenlige.

Har du købt en plastpose hos os, vil vi opfordre dig til at genbruge den. Den kan bruges til både opbevaring og nye indkøb – og i sidste ende som skraldepose.

Produktoverskud

Ofte oplever vi, at varer eller en vares emballage kan blive lettere beskadiget og derfor ikke kan sælges. Men produktets kvalitet og legeværdi kan dog stadig være 100% ok. Ligeledes kan vi have varer på lager, som ikke længere kan sælges, uden at de dog fejler noget.

I stedet for at destruere disse overskydende og lettere defekte varer har vi valgt at donere dem væk til organisationer, der arbejder med at hjælpe udsatte eller syge børn. Her kan legetøjet igen gøre gavn og bringe glæde, leg og lidt lys i en ellers svær hverdag. Samtidig skåner vi miljøet for mere affald.

Emballage

Børnenes Kartel er medlem af miljøvenlig-pakning.dk - en sammenslutning af danske virksomheder, som har et højt forbrug af emballage, men samtidig gerne vil skåne miljøet.

Desuden sender så vidt muligt din ordre i genbrugspapkasser. Vi får hver eneste dag rigtig fine papkasser ind ad døren, når vi modtager varer fra vores leverandører. For at efterleve rådene fra miljøvenlig-pakning.dk har vi valgt at genbruge de papkasser, der er egnede til at sende dine varer i. Er kassen beskadiget, bruger vi den ikke til at sende varer i, men sørger for, at den bliver sendt videre til genbrug.

Foreningen rådgiver om miljøvenlig pakning. Hos Børnenes Kartel efterlever vi følgende råd, formuleret af Foreningen:

  • Vi bruger minimal emballage hver eneste gang, det er muligt
  • Vi bruger genanvendelig emballage
  • Vi bruger emballage fremstillet af genbrugsmateriale
  • Vi bruger emballage i høj kvalitet for at undgå ekstra emballage
  • Vi bruger den mindst mulige papkasse
  • Vi bruger miljøvenligt kassefyld til at udfylde papkassen med
  • Vi printer en minimal mængde af pakkesedler, følgesedler mv.

 

Socialt ansvar

Hos Børnenes Kartel har vi valgt at støtte forskellige foreninger og tiltag. Gennem årene har vi bl.a. støttet Team Rynkeby, Parasport Danmark, Plant et Træ og Verdens Skove.

Vi er glade for, at vores støtte kan hjælpe disse foreningers gode og ihærdige arbejde for en bedre, grønnere og sundere verden.

I december 2019 igangsatte vi på eget initiativ vores legetøjsindsamling Julehelt. Børn kan i december måned donere deres brugte legetøj i vores butikker og blive en julehelt. Det donerede legetøj foræres til børn på krisecentre og hospitalers børneafdelinger i flere større byer

Mangfoldighed på arbejdspladsen

Hos Børnenes Kartel har vi mange ansatte i forskellige funktioner – både i vores butikker, på vores lager og kontor. Vi prioriterer rummelighed og mangfoldighed på arbejdspladsen højt og har derfor ansat medarbejdere på både fuldtid, deltid og helt ned til ganske få timer. Vi er overbeviste om, at vores medarbejdere er vores bedste ressource. Og vi ved, at når vi prioriterer tillid og rummelighed højt, får vi en flok skønne og glade medarbejdere. Det er medarbejdere, som er stolte af deres arbejdsplads og af deres arbejdsindsats – og vi er stolte af dem!

GAVEINDPAKNING
Vi pakker ind i unikt papir
14 DAGES RETURRET
Du kan altid returnere din vare
UNIKT SORTIMENT
+10.000 varer på lager
KUNDESERVICE
Ring, skriv eller besøg vores butikker